Læksikring og laboratorier Laboratorier kan indeholde mange installationer, f.eks. Koldt og varmt brugsvand Varme- og køleinstallationer RO-vand Andet behandlet vand Trykluft Vacuum O₂ N₂ af hvilke i hvert fald de fire første kan forårsage vandskade på bygningen. Imidlertid kan afspærring ved lækage være uønsket, f.eks. i forbindelse med længerevarende processer eller forsøg, der kræver uafbrudt stabile betingelser. I sådanne tilfælde må der projekteres med lækovervågning snarere end læksikring af de berørte installationer. Nødbrusere Mange laboratorier indenfor Pharma og Biotech er forsynet med nødbrusere til hurtig afhjælpning af kritisk forurening, ætsning eller forbrænding. Disse nødbrusere er forsynet med en hane, som åbnes ved træk i et håndtag, og som forsyner bruseren med koldt eller tempereret brugsvand fra den almindelige brugsvandsforsyning. En brugsvandsinstallation, der indeholder nødbrusere kan ikke forsynes med afspærringsmulighed, da en nødbruser altid skal fungere, og da ingen kendte nødbrusere er forsynet med en elektrisk kontakt, der angiver hanens stilling, og som ville kunne anvendes til tvangsåbning af læksikringens afspærringsventil. Det vil heller ikke være tilstrækkeligt at indbygge en flow switch ved nødbruseren, idet der ikke kan garanteres noget flow ved åbning af bruserens hane dersom læksikringen har afspærret installationen og denne er trykløs grundet lækage. En nødbruser, der kun skal give koldt vand kunne f.eks. tilsluttes en separat installation til brandskabe, men dette medfører to ulemper: Vandet vil først ikke være koldt, men have rumtemperatur Vandet er normalt stillestående med risiko for bakterievækst Hvor disse ulemper er antagelige kan brandskabe og (kolde) nødbrusere projekteres med separat installation, og den almindelige brugsvandsinstallation kan læksikres. I modsat fald kan der laves lækovervågning men ikke læksikring, hvorfor brandskabe og nødbrusere ligesåvel kan indgå i laboratoriets almindelige brugsvandsinstallation. Behandlet vand I almindelighed kan der ikke sikres imod udslip af behandlet vand med væskefølersystemer, da vandets ledningsevne er for lav til pålidelig detektion. Man vil derfor være henvist til at benytte sikringsanlæg baseret på flowmåling. Hvor distributionen er enstrenget - som koldt brugsvand - kan der benyttes gængse sikringssystemer, blot med anvendelse af til mediet egnede måler- og ventiltyper. Hvor distributionen er udført med cirkulationssløjfe kan der ved brug af en enkelt målekanal registreres, hvad der lukkes ind i sløjfen såfremt dette sker uden mellemliggende buffertank. Dersom der anvendes en mellemliggende buffertank med niveauhysterese må forbruget i kredsen bestemmes aritmetisk ved subtraktion af cirkulationsflow fra fremløbsflow - differensflowet kan da overvåges og sikres gennem en sædvanlig målekanal. Selve buffertanken kan sikres ved overvågning af indtaget til denne. Mange buffertanke er beklageligvis udformet således af såvel indtag som returvand fra cirkulationsledning udledes i fri luft over vandspejl. Dette udgør et problem for flowmålingen da de fleste, egnede flowmålere i en overkommelig prisklasse skal være vandfyldte. Der vil derfor skulle træffes foranstaltninger til at sikre at flowmålere omkring buffertanken kan garanteres at være vandfyldte. En egnet foranstaltning vil være at sikre at indtag og returvand udledes i et niveau under tankens frie vandspejl. Alternativt kan tilgangs- og cirkulationsledningerne fremføres til buffertanken i væsentligt lavere niveau end de porte, ved hvilke de er tilsluttet denne.

Læksikring og laboratorier

Laboratorier kan indeholde mange installationer, f.eks.

Koldt og varmt brugsvand
Varme- og køleinstallationer
RO-vand
Andet behandlet vand
Trykluft
Vacuum
O₂
N₂

af hvilke i hvert fald de fire første kan forårsage vandskade på bygningen.

Imidlertid kan afspærring ved lækage være uønsket, f.eks. i forbindelse med længerevarende processer eller forsøg, der kræver uafbrudt stabile betingelser. I sådanne tilfælde må der projekteres med lækovervågning snarere end læksikring af de berørte installationer.

Nødbrusere

Mange laboratorier indenfor Pharma og Biotech er forsynet med nødbrusere til hurtig afhjælpning af kritisk forurening, ætsning eller forbrænding. Disse nødbrusere er forsynet med en hane, som åbnes ved træk i et håndtag, og som forsyner bruseren med koldt eller tempereret brugsvand fra den almindelige brugsvandsforsyning.

En brugsvandsinstallation, der indeholder nødbrusere kan ikke forsynes med afspærringsmulighed, da en nødbruser altid skal fungere, og da ingen kendte nødbrusere er forsynet med en elektrisk kontakt, der angiver hanens stilling, og som ville kunne anvendes til tvangsåbning af læksikringens afspærringsventil.
Det vil heller ikke være tilstrækkeligt at indbygge en flow switch ved nødbruseren, idet der ikke kan garanteres noget flow ved åbning af bruserens hane dersom læksikringen har afspærret installationen og denne er trykløs grundet lækage.

En nødbruser, der kun skal give koldt vand kunne f.eks. tilsluttes en separat installation til brandskabe, men dette medfører to ulemper:

Vandet vil først ikke være koldt, men have rumtemperatur
Vandet er normalt stillestående med risiko for bakterievækst

Hvor disse ulemper er antagelige kan brandskabe og (kolde) nødbrusere projekteres med separat installation, og den almindelige brugsvandsinstallation kan læksikres.
I modsat fald kan der laves lækovervågning men ikke læksikring, hvorfor brandskabe og nødbrusere ligesåvel kan indgå i laboratoriets almindelige brugsvandsinstallation.

Behandlet vand

I almindelighed kan der ikke sikres imod udslip af behandlet vand med væskefølersystemer, da vandets ledningsevne er for lav til pålidelig detektion. Man vil derfor være henvist til at benytte sikringsanlæg baseret på flowmåling.

Hvor distributionen er enstrenget - som koldt brugsvand - kan der benyttes gængse sikringssystemer, blot med anvendelse af til mediet egnede måler- og ventiltyper.
Hvor distributionen er udført med cirkulationssløjfe kan der ved brug af en enkelt målekanal registreres, hvad der lukkes ind i sløjfen såfremt dette sker uden mellemliggende buffertank.
Dersom der anvendes en mellemliggende buffertank med niveauhysterese må forbruget i kredsen bestemmes aritmetisk ved subtraktion af cirkulationsflow fra fremløbsflow - differensflowet kan da overvåges og sikres gennem en sædvanlig målekanal.
Selve buffertanken kan sikres ved overvågning af indtaget til denne.

Mange buffertanke er beklageligvis udformet således af såvel indtag som returvand fra cirkulationsledning udledes i fri luft over vandspejl. Dette udgør et problem for flowmålingen da de fleste, egnede flowmålere i en overkommelig prisklasse skal være vandfyldte. Der vil derfor skulle træffes foranstaltninger til at sikre at flowmålere omkring buffertanken kan garanteres at være vandfyldte. En egnet foranstaltning vil være at sikre at indtag og returvand udledes i et niveau under tankens frie vandspejl. Alternativt kan tilgangs- og cirkulationsledningerne fremføres til buffertanken i væsentligt lavere niveau end de porte, ved hvilke de er tilsluttet denne.